Vrede mennesker

Nogle gange forstår jeg ikke mennesker. Hvordan andre mennesker end mig tænker eller hvorfor andre mennesker reagere som de gør.

Jeg er ikke typen der snakker så meget omkring mit arbejde, det er til tider et lidt kedelig, semi automatisk arbejde hvor man smiler pænt, har en masse forskellige automatiske svar til folks dårlige vittigheder og prøver at hjælpe og sørger for at folk har en behagelig oplevelse med at handle. Men hey, det er Aldi så det er ikke fordi jeg kan hoppe og springe.

Hvis folk ikke brokker sig så ved man at man har opfyldt sin opgave. Jeg blev faktisk rost i dag, meget underlig fornemmelse. Manden gik meget op i brugervenlighed(let at lære, let at huske…damn der røg skolen lige ind over ;) ) og var sådan en gut der undersøgte hvordan folk bliver betjent alle muligt forretninger i alle mulige lande og gik meget op i at rose folk. 

Dejlig, løftede lige min dag.

Den faldt så sammen senere. Grunden til at jeg kom ind på at jeg ikke altid forstår folk er at der var senere en episode hvor en kunde smed med sin vare (købt og det hele). Hun ville gerne noget som jeg ikke kunne bl.a. på grund af vores regler men også fordi jeg er ganske enig med disse regler. Kunden blev sur og smed med sin vare. Ikke mod mig eller råbte og skreg. Men nok til at man føler sig ubehagelig til mode.

Og så er jeg typen der kommer i tanke omkring alle de andre ubehagelig episoder jeg har haft som kasse dame. Folk der er stået og råbt mig ind i hovedet, folk der har truede mig. Jeg har endda måtte gå i mellem en kunde og en jeg havde ansvar for engang og hive svineriet på mig fordi jeg den ansvarlige på arbejdet.

Jeg har endnu ikke været udsat for vold, jeg håber aldrig jeg bliver det. Men det er noget der sidder i en, man hører omkring det. Man bliver fortalt retningslinjer omkring hvordan man skal tackle sådan noget og så bare håbe at man gør det rigtige i situationen.

Så selvom i dag var en lille episode, kan jeg stadigvæk mærke hvordan det kører rundt i kroppen og hvor ubehagelig jeg egentlig har det selvom jeg pt sidder alene i min stue og slapper af.

Men jeg ved også at det ikke ødelægger noget næste gang jeg skal på arbejde, det er kun i dag det påvirker og så næste gang det sker. Hvis det sker.

2 kommentarer

Gemt i Hverdag

2 Kommentarer til Vrede mennesker

  1. Det er af og til et meget presset job at arbejde med mennesker og være den der skal stå model for det hele. Som når man står ved kassen i et supermarked. For hvis reglerne eller systemet er i vejen, eller en kunde bare har en dårlig dag, ja så kommer man jo også til at stå model til det. Jeg tror man enten skal have prøvet det selv, eller kende noget meget tæt på der gør det, for virkelig at forstå det. Jeg havde ikke selv nogen idé før jeg kom i praktik – og det var ikke engang ved kassen, det var bare fordi jeg hørte historier fra nogle af mine kollegaer (tidligere klassekammerat). Siden da forsøger jeg altid at vise respekt for det arbejde der bliver udført – og så vidt mulig give et lille smil hvis jeg kan finde overskud. Jeg ved ikke om det hjælper noget, men i det mindste gør det ikke dagen værre for den med målskiven.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s