Og det er selvom jeg intet har lavet i dag, at jeg har sovet halvanden time til middag.
Det er værre for Cecilie, hun faldt i søvn inden jeg blev færdig med aftensmaden og ligger og putter sig op ad mig nu her. Det er en utrolig følelse. Har ikke haft tid til at tænke over det men har virkelig savnet hende. Men fra fredag får jeg 5½ sammenhængende fridage o.O Det lyder for godt til at være sandt, ikke? Håber jeg virkelig ikke.
Men dagen i dag er gået med at jeg konstant bryder sammen og græder…jeps -.-’ men det har også været hårde halvanden månede at skulle igennem og pludselig er det hele ikke mit problem mere. Og det gør mig så utrolig glad men også utrolig ked af det fordi jeg ville gerne have kunne gøre det bedre. Jeg ved hvor stort et problem jeg har været, hvor meget jeg har fucket op i det hele og hvor meget ekstra hjælp jeg hele tiden har fået. Jeg fik en kæmpe prøve og fejlede i alt! Begge dele får mig til at græde, det er lidt underligt. At gå fra at græde af glæde til at græde af sorg.
Men det er også i sidste øjeblik at jeg lagde ansvaret fra mig.Jeg har haft masser af symptomer på stress. Jeg spiser ikke rigtig mere(dog i aften og ganske lidt i weekenden), jeg har dog drukket flere liter cola om dagen bare for at hænge sammen. Jeg kan ikke sove men er virkelig træt(krydser fingre for at jeg kan i nat), min korttidshukommelse er pist væk(som nu hvor jeg ved der er noget jeg skal huske til imorgen men kan virkelig ikke huske det da jeg ikke har skrevet det op i min hånd) og så begyndte smerterne i brystet i går. Har haft lidt i dag men intet slemt. Mine angstanfald er dog væk^^ Men jeg ved at jeg har nået bunden og vist det ikke var fordi det i dag er den dag det har været ville jeg have ringet til min chef og lagt kortene på bordet og sige at min krop sagde fra. Jeg er ikke så dum at jeg ser bort fra så alvorlige symptomer. Men hvis det ikke bliver bedre så ja, så skal jeg vel til lægen.
Men vil egentlig bare ønske alle en god december og så håbe at jeg kan komme i julestemning. Har ikke været i meget andet end overlevelsemode.
Og nu vil jeg ind og putte sammen med min datter! Børn laver virkelig de underligste sjove snorkelyde, eller er det nu en mor der savner sin datter som syntes det?